"Fritjof Fumlesen" er et paradis for balstyriske børn og forlystelsesglade voksne. Allerede inden spillet når ind i Auktionsscenens sal er publikum på.
Alles blikke er rettet mod gårdhaven, hvor en lille mand med slidt habit og hat trasker rundt med et flosset kæmpestort kort smækket op i ansigtet. Åbenlyst desorienteret og i færd med at prøve at finde vej. Hen over borde og bænke går det.
Børnepublikummet rykker tættere på for at se og kravler tilsvarende op på stole og borde. Manden derude drager. Alle vil se. Være med.
Nu trækker han et telefonrør op af tasken. Kikker på sit ur og ser, at det er tid. Tid til at komme indenfor og "starte" forestillingen.
Indenfor på Fritjof Fumlesens lille kontor gennemspiller Lars Vik i en aldeles livlig og intens kontakt med publikum fortællingen om Fritjof Fumlesen.
En lille norsk mand, som har sit eget lille hjælpeservicekontor, hvor folk, der har problemer, kan ringe til og få gode råd.
Telefonen ringer nu ikke lige med det samme. Den første tid går med komik og kontakt til publikum.
Med hilsende hænder der ikke vil slippe, en kuglepen bag øret der konstant smutter på gulvet, en frakke der søger knage, en Fumlesen der glider ud over bordkanten, æsker der smækker op og i, og en arkitektlampe, der dasker rundt med sin lange livlige "hals".
Første opkald, som er Fritjofs mor, afstedkommer en halsbrækkende måltidscene, hvor Fritjof nær kløjs i en kastanje.
Men næste gang telefonen ringer, lukkes der op for den smerte og alvor som også er. "Hvad er dit problem?," spørger Fritjof og staver så mandens svar: "En..som..hed". Raffineret, fordi man først opfatter ordene som tre adskilte, og bagefter forstår, hvad der egentlig bliver sagt. Børnene bliver taget med på råd med et: "Hvad skal han gøre?" og Fritjof griber en drengs forslag: "Han kan være her?".
Hans Hansen når nu aldrig at komme. I stedet får han Fritjof til at tænke på en ven, Alfred, han havde engang. Og med ham får vi snerten af, at Fritjof også er ensom.
Men før alvoren titter tydeligere frem, bevæger Lars Vik sig ud i en stribe hylende morsomme slapsticks.
En mislykket termokaffetår og et gulvvaskeoptrin, der byder på glidende spagat, vandplask og meget mere.
I al postyret ringer telefonen. Flere gange. Og selvfølgelig sker det, når uheldet er mest ude og Fumlesen lever allermest op til sit navn. En vis hr. Andersen (H.C.) ringer og beder om et eventyr. Den klarer Fumlesen også.
Med kyndig hjælp fra to af de mange børn, der stod og hoppede ellevilde for at komme til. Og på forunderlig vis formår Lars Vik at gribe børnenes kommentarer og forslag og gøre både dem og det, de kom med til en del af forestillingen.
Med "Fritjof Fumlesen" har Gruppe 38 fået et forrygende gæstespil til byen. Det er sindssygt sjovt. Og der "er bund i det", fordi det er med slapsticks, der leder tanken hen på unikummer som Buster Keaton og Charles Chaplin, fortæller en universel og opløftende historie om ensomhed. Kirsten Dahl.
"Fritjof Fumlesen" med og af Lars Vik. Gæstespil med Lars Vik og Grenland Friteater fra Norge på Gruppe 38. Set første spilledag i går kl. 10. Spiller også i dag kl. 10 og kl. 17, samt onsdag kl.10.
Mer om dette her "Stiftstidende" [404].